Om konvertering og omvendt konvertering
En rentestigning vil være en uundgåelig kendsgerning i løbet af en (måske kortere) tid. Stigningen er varslet i Amerika, og Nationalbanken taler forsigtigt herom. Det vil derfor være rimeligt, at alle - som i en kortere periode kan afse en lidt større ydelse i budgettet - ændrer lånstatus ved førstkommende lånomlægning til et konverterbart 30-årigt obligationslån med højeste kurs under 100 - p.t. med 4% i pålydende rente. Det er til nedennævnte formål ligegyldigt, om der optages lån med eller uden afdrag.
Kursen på et sådant lån er p.t. omkr. 98, og optager man et lån på kr. 1.000.000 er værdien heraf således kr. 980.000
Når markedsrenten derefter er steget til måske 6%, vil det indestående låns kursværdi være kommet ned omkr. 77 = kr. 770.000
Ved så at konvertere (optage et erstatningslån) på kr. 770.000 til rente, 6% p.a. til brug for indfrielsen, bliver obligationslånet derved nedskrevet med en skattefri kursgevinst på kr. 210.000
I ovennævnte eksempel er der ikke taget hensyn til de krusninger, som vil opstå på grund af erlagte afdrag, ligesom der også kan noteres et kurstab på erstatningslånet. Dog forbliver den procentuelle gevinst den samme i forhold til restgælden på det indfriede lån. Omkostninger ved lånomlægningen er ikke indregnet.
Ved en sådan konvertering opnår man alene at nedbringe restgælden. Der vil ikke fremkomme nogen besparelse i den årlige ydelse. En mindre terminsydelse må afvente, at renten igen falder. Man laver så en omvendt konvertering, hvor man optager lån med en mindre rente.
For nogle år siden, hvor renten var mere volatil, er der flere eksempler på, der er foretaget konverteringer og omvendte konverteringer så ofte, at obligationslånets restgæld er blevet beskåret med ca. 50%, hvilket også har været tilfældet med lånets ydelse.
27 / 03 2011